Oprettet 21, October 2023

Æbletoscana kage

En lækker kage lavet af en blød bund med fyld af æblemos, en masse lavet med fløde, hasselnøddeflager og pyntet med smeltet mørk chokolade.

aebletoscana-kage-opskrift-bage-blog-opskrifter-bagening-skalvibage-700x1000-v2 aebletoscana-kage-opskrift-bage-blog-skalvibage-700x1000-v1 aebletoscana-kage-opskrift-bage-blog-opskrift-skalvibage-700x1000-v3

Historien bag opskriften

Der er sikkert mange af jer, der går på efterårsferie nu her, jeg ønsker for jer, at I får super dejligt vejr og en fantastisk uge. Skulle I få lyst til at bage sammen med jeres børn, har jeg mange gode opskrifter inde på bloggen til mange hyggelige timer.

Denne opskrift er min egen version af en æbletoscana kage. Den oprindelige opskrift er den samme som mine nøddetrekanter, der ligger inde på bloggen. Den første gang, jeg lavede kagen, var det med skiveskårne æbler, det synes jeg ikke blev godt, jeg lavede den om og lavede en æblemos i stedet for, det synes jeg blev meget bedre. Du kan selvfølgelig gøre præcis, som du har lyst til, du kan også undlade æblemosen, hvis du ikke er så vild med æbler i kager.

Æbletoscana kage

  • 01:45
  • 12 personer
  • Middel
Pin

Ingredienser

Bund

  • 130 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 125g smør
  • 2 æg
  • 125 g flormelis
  • ½ dl fløde
  • Reven skal af 1 usprøjtet appelsin

Æblemos

  • 250 g æbler
  • 2,5 dl vand
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 25 g sukker

Nøddefyld

  • 125 g smør
  • ½ dl fløde
  • 20 g mel
  • 150 g hasselnøddeflager
  • 80 g sukker

Pynt

  • 75 g mørk chokolade

Tips & Idéer

Undlad æblemosen, lav kagen i en bradepande foeret med bagepapir, skær kagen ud i trekanter og dyp kanterne i smeltet chokolade.

Riv lidt marcipan og tilsæt i dejen.

Fremgangsmåde

Bund

  1. Sæt ovnen på 180 grader
  2. Bland mel og bagepulver godt sammen
  3. Findel smørret og smuldr det i melet til en grynet masse. Du må gerne bruge en foodprocessor eller en køkkenmaskine
  4. Pisk æggene sammen med flormelis til en luftig masse
  5. Pisk fløden til skum
  6. Rør flødeskummet i mel massen og rør forsigtigt sammen
  7. Rør æggeblandingen sammen i massen og bland det godt sammen
  8. Fordel dejen i en tærteform, der måler ca 24-26 cm i diameter
  9. Bag kagen ved 180 grader i ca 20 min
  10. Tag kagen ud af formen og tryk den lidt ned i formen, så der bliver plads til både æblemosen og nødde blandingen

Æblemos

  1. Skær æblerne ud, fjern kernehus og skræl æblerne
  2. Kom æbler, vand, sukker og vaniljesukker i en gryde
  3. Lad æblerne simre indtil æblerne er bløde og du kan lave det til mos

Nøddefyld

  1. Varm ovnen op til 225 grader
  2. Hæld fløde, mel, sukker og smør i en gryde og smelt det
  3. Tilsæt hasselnøddeflagerne og rør det godt sammen

Samling af kagen

  1. Fordel æblemosen oven på bunden, det er ikke sikkert, at du skal bruge alt æblemosen, spis resten med mælk på
  2. Fordel nødde massen oven på æblemosen
  3. Bag kagen i ca 8 min, indtil nødde blandingen bobler og tager farve
  4. Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle

Pynt

  1. Smelt chokoladen i mikroovnen indtil det er flydende og har den rette konsistens
  2. Put chokoladen i en sprøjtepose, klip et lille bitte hul i posen og dekorer din kage

Relaterede opskrifter