Oprettet 16, September 2021

Bagt æblekage med flødeskum

Lækker gammeldags bagt æblekage med tvebakker og mandler serveret med koldt flødeskum.

bagt-aeblekage-opskrift-bage-kageblog-kager-skalvibage-700x1000-v3 bagt-aeblekage-kageblog-kager-skalvibage-700x1000-v1 bagt-aeblekage-bage-kager-blog-kageblog-kager-skalvibage-700x1000-v2

Historien bag opskriften

Det er sæson for æbler lige nu, så det er bare om at komme i gang med at bruge af æblerne, hvis du altså er så heldig at have nogle æbletræer i din have. I min barndom var det utænkeligt, at æblerne ikke blev brugt. Da min mor endnu ikke var kommet ud på arbejdsmarkedet, var hun en hårdtarbejdende husmor, som var utrolig ferm til at bruge alt det, haven bød på. Hun brugte alle æblerne til f.eks æblegrød, æblekage, æbleflæsk og meget andet.

Derfor har jeg virkelig fået mange æblekager i min tid, det var specielt den helt almindelige, så jeg må sige, at jeg nok ikke helt deler den begejstring for den almindelige æblekage, som andre gør, derimod er jeg absolut fan af den bagte æblekage.

Du kan lave den ud af æblegrød eller du kan lave den af æbler skåret i skiver og lagt i et ovnfast fad, du kan bruge rugbrød eller makroner i stedet for tvebakker. Æblekagen kan bruges til kaffen, men også som en lækker dessert.

Bagt æblekage med flødeskum

  • 01:15
  • 10 personer
  • Nem
Pin

Ingredienser

Ingredienser

  • 500-700 g æbler
  • ½ tsk kanel
  • 3-4 spsk sukker
  • 15 tvebakker
  • ¾ dl brunt farin
  • 50 g smuttede, hakkede mandler
  • Ca 75 g smør

Tilbehør

  • Flødeskum

Tips & Idéer

Server rørt vaniljecremefraiche til i stedet for flødeskum.

Brug makroner eller rugbrød i stedet for tvebakker.

Fremgangsmåde

  1. Skræl æblerne
  2. Del æblerne i 4 dele og fjern kernehuset
  3. Del æblerne i mindre stykker
  4. Smør et ovnfast fad med flydende margarine
  5. Læg æblerne i fadet lagvis med sukker og kanel
  6. Knus tvebakkerne til mindre stykker
  7. Bland raspen med brunt farin og de hakkede, smuttede mandler
  8. Fordel fyldet ovenpå æblerne
  9. Fordel smørklatter ovenpå raspen
  10. Bag æblekagen i ovnen ved 200 grader i ca 50-60 min
  11. Lad æblekagen afkøle
  12. Pisk fløden og server den til en lun eller kold æblekage

Relaterede opskrifter