Oprettet 10, February 2022

Valentinskager med bund af mazarinkage

Lækre valentinskager lavet med en blød bund af mazarinkage, hindbærmousse, hindbærgelé og pyntet med friske hindbær.

valentinskager-kage-opskrift-bageblog-kager-skalvibage-700x1000-v3 valentinskager-kage-opskrift-blog-skalvibage-700x1000-v1 valentinskager-kage-kager-opskrift-bageblog-skalvibage-700x1000-v2

Historien bag opskriften

På mandag d. 14 februar er det Valentinsdag, de elskendes helligdag. Den dag udveksler par kort, blomster, chokolade og andre former for kærlige gaver. Dagen blev forsøgt indført første gang i 1950'erne, men det lykkedes ikke. Dagen kom tilbage i 1990´erne og den har været her siden.

Her i huset er det ikke noget vi fejrer, udover at min mand Lars har fødselsdag den dag, men jeg kan godt finde på at bage en Valentinskage til ham. Jeg har engang for mange år siden forsøgt at give ham en buket blomster, for at prikke til ham, det var dog uden succes.

Ugens opskrift på en Valentinskage er fundet på nettet, det er en kage lavet på en bund af mazarinkage, en luftig hindbærmousse med et tyndt lag hindbærgelé ovenpå og pyntet med friske hindbær, jeg har drysset frysetørrede hindbær i geleén, inden den blev stiv, du kan sagtens undlade det og bare lave den uden noget i.

Valentinskager med bund af mazarinkage

  • 04:00
  • 6 personer
  • Middel
Pin

Ingredienser

Mazarinkage

  • 250 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • Korn fra en vaniljestang
  • 4 æg str. M/L
  • 250 g reven marcipan
  • 1 tsk. bagepulver
  • 70 g hvedemel

Hindbærmousse

  • 3 blade husblas
  • 250 g hindbær
  • 4 spsk. flormelis
  • Korn fra en vaniljestang
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 dl piskefløde
  • 125 g græsk yoghurt (10% fedt)

Hindbærgelé

  • 2,5 blade husblas
  • 250 g hindbær
  • 2 spsk. sukker
  • 1,5 spsk. vand
  • Evt frysetørrede hindbær

Pynt

  • Friske hindbær

Tips & Idéer

Lav moussen med andre bær.

Lav en kiksebund i stedet for en mazarinbund.

Fremgangsmåde

Mazarinkage

  1. Pisk det bløde smør, sukker og korn fra en vaniljestang hvidt og luftigt
  2. Tilsæt æggene et ad gangen under fortsat piskning
  3. Tilsæt reven marcipan og bland det godt sammen med en dejskraber
  4. Bland bagepulver og og mel sammen
  5. Sigt det i massen og rør det godt sammen
  6. Fordel det i en bradepande ca 42 x 29 cm, der er beklædt med bagepapir
  7. Bag kagen på den midterste rille ved 175 grader i ca 40-50 min
  8. Lad kagen afkøle
  9. Når kagen er afkølet udstikkes 6 kagebunde på 6,5 cm i diameter eller brug en springform ca 24 -26 cm i diameter

Hindbærmousse

  1. Læg husblasen i blød i 10 min
  2. Kom friske eller frosne hindbær, flormelis, korn fra vaniljestang og citronsaft i en gryde
  3. Kog det op og lad det koge i 5 min
  4. Pres massen igennem en finmasket sigte, du får en masse uden kerner
  5. Hæld massen tilbage i gryden
  6. Lad den koge ved svag varme
  7. Vrid husblassen fri for vand
  8. Opløs den i den varme hindbærmassen
  9. Lad hindbærmassen køle af
  10. Pisk fløden til skum
  11. Tilsæt græsk yoghurt og rør det sammen
  12. Tilsæt den afkølede hindbærmassen og bland det sammen
  13. Lad hindbærmousse stå i køleskabet indtil den begynder at stivne
  14. Brug 6 kageringe på 6,5 cm i diameter eller brug en springform på 24-26 cm i diameter
  15. Foer kageringene med kagefolie (diameter 6,5 cm højde 5,5 cm)
  16. Fordel moussen ovenpå mazarinbunden
  17. Sæt kagerne i køleskab i ca 1 time, så moussen stivner

Hindbærgele'

  1. Læg husblas i blød i 10 min
  2. Kom hindbær, sukker og vand i en gryde
  3. Kog det op og lad det koge 5 min
  4. Hæld massen op i en finmasket si og lad den dryppe af
  5. Kom hindbærsaften tilbage i gryden og lad det småkoge
  6. Vrid husblassen fri for vand og bland det i saften og rør det godt sammen med saften
  7. Lad geléen blive kold
  8. Fordel hindbærgeléen i et tyndt lag oven på hindbærmoussen
  9. Tilsæt de frysetørrede hindbær eller lav kagerne uden
  10. Lad kagerne stå i køleskabet indtil geléen er stivnet
  11. Frigør kagerne fra formene og fjern folien
  12. Pynt med friske hindbær
  13. Kagen kan laves dagen i forvejen

Relaterede opskrifter