Oprettet 20, March 2023

Mørdejs blomst

Sprød kage lavet af sød mørdej med fyld af marcipanmasse, en god smagfuld lemon curd og pyntet med et hindbær i midten.

moerdejs-blomst-kage-bagening-kager-kageblog-skalvibage700x1000-v2 moerdejs-blomst-kage-bagening-kager-kageblog-skalvibage700x1000-v3 moerdejs-blomst-kage-bagening-skalvibage-700x1000-v1

Historien bag opskriften

Jeg er i øjeblikket inde i en periode, hvor jeg eksperimenterer meget med mine kager, jeg bruger de gamle opskrifter, mikser lidt på kryds og tværs, jeg laver andet fyld og så ser jeg, hvor jeg ender henne, nogle gange bliver det en god kage, andre gange mislykkes det, men en ting er ihvertfald sikkert og det er, at jeg hygger mig meget.

Jeg elsker at arbejde med mørdej og jeg synes at denne mørdejs blomst blev ok, jeg har aldrig lavet lemon curd før og hold da op, hvor det smager godt, selv vores barnebarn Olivia var vild med det. Olivia elsker at være med, når vi skal tage billeder af kagerne, hun er helt vild med at slikke flødeskum, kagecreme og nu også lemon curd.

Mørdejs blomst

  • 01:30
  • 12 personer
  • Middel
Pin

Ingredienser

Lemon curd (Må gerne laves dagen før)

  • 1,5 dl citronsaft
  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • Revet skal fra ½ øko citron
  • 90 g koldt smør i tern

Mørdej

  • 125 g mel
  • 90 g smør
  • 40 g sigtet flormelis
  • 1 æggeblomme

Marcipanmasse

  • 50 g blødt smør eller margarine
  • 150 g marcipan
  • 2 æg
  • 2 spsk mel
  • 1 tsk bagepulver

Pynt

  • 12 friske hindbær

Tips & Idéer

Du kan lave jordbær, blåbær eller brombærcurd.

Du kan lave kagerne i linseforme, hvis du ikke har blomster udstikker.

Fremgangsmåde

Lemon Curd

  1. Pisk citronsaft, citronskal, æg og sukker sammen i en gryde
  2. Varm det langsomt op under konstant omrøring ved lav varme ca 65 grader
  3. Pisk smør ternerne i lidt efter lidt
  4. Rør konstant med et piskeris indtil det tykner, temperaturen skal være under 80 grader
  5. Hæld cremen gennem en sigte, så citronskaller og evt. æggehviderester fjernes
  6. Hæld cremen op i et rent, skoldet glas og sæt det i køleskab til brug
  7. Cremen kan holde sig i ca 14 dage

Mørdej

  1. Smuldr mel og smør sammen til en grynet masse
  2. Bland flormelis i
  3. Tilsæt æggeblommen og saml dejen sammen hurtigt og let, du må gerne bruge en foodprocessor eller din køkkenmaskine
  4. Pak mørdejen ind i film og stil det i køleskabet ½ time

Marcipanmasse

  1. Rør smørret blødt
  2. Riv marcipanen og tilsæt det til smørret
  3. Rør æggene i et ad gangen
  4. Tilsæt mel i blandet bagepulver
  5. Rør det sammen til en jævn masse
  6. Rul mørdejen ud, dejen skal være ca ½ cm tyk
  7. Brug en blomster udstikker, stik blomsterne ud
  8. Brug en muffinsform til små muffins
  9. Placer mørdejsblomsterne i hullerne forskudt, så de ikke flyder sammen under bagning
  10. Fyld marcipanmassen i ca ¾ fyldt
  11. Bag kagerne ved 175 grader i ca 12-15 min
  12. Lad kagerne afkøle lidt
  13. Tag kagerne ud af formen og lad dem afkøle helt

Pyntning

  1. Fyld kagerne op med lemon curd
  2. Placer et hindbær i midten

Relaterede opskrifter