Oprettet 1. December 2022

Mandelmusslor

2 t 18 personer

Svenske julekager lavet af en dej med smør og masser af blendede mandler med fyld af hjemmelavet brombærmarmelade og pyntet med kold flødeskum og drysset med chokoladestøv

mandelmusslor-kage-bage-skalvibage-700x1000-v1.jpg mandelmusslor-bageblog-kager-kage-bage-skalvibage-700x1000-v2.jpg mandelmusslor-kager-kage-bage-skalvibage-700x1000-v3.jpg

Historien bag opskriften

Vi er igennem mange år kommet på besøg hos de sødeste mennesker i Sverige, vi er nogle gange taget på besøg i december måned og har boet på et lille dejligt hotel ude i naturen. Hotellet er pyntet fint op og det oser simpelthen af julehygge, der er svensk slik og småkager til fri afbenyttelse, der er ild i pejsen og en super fin service.

For nogle år siden, var vi på besøg hos Siw, hun havde bagt disse mandelmusslor og jeg må sige, at jeg faldt pladask for denne julekage, den kan iøvrigt også bruges til påske, jeg ville nu lave den hele året. Desværre fik jeg ikke opskriften med hjem, men for nylig fandt jeg denne skønne opskrift på nettet og vi har lige bagt dem og spist dem med største velbehag, de var lige som dem, vi fik hos Siw.

Mandelmusslor

  • 02:00
  • 18 personer
  • Middel
Pin

Justér portioner

18
personer

Ingredienser

  • 150 g mel
  • 45 g sukker
  • 50 g mandler, smuttede og blender til mandelmel
  • Evt 2 stk bittermandler, smuttede, blendede
  • 100 g koldt smør
  • ½ æg

Fyld

  • Brombærmarmelade eller andet marmelade

Pynt

  • 3 dl fløde
  • Meget finthakket chokolade, det får du, når du har hakket chokolade i små stykker og du sigter de store stykker chokolade fra

Tips & Idéer

Tilsæt vanilje til flødeskummet

Brug andet pynt til kagerne f.eks hakkede nødder, hvid hakket chokolade.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

  1. Smut mandlerne og blend dem til mandelmel, du kan evt købe mandelmel
  2. Lav evt mandlerne dagen før, så er de ikke så fugtige
  3. Bland mel, sukker, mandelmel og bittermandel sammen
  4. Del det kolde smør i mindre stykker
  5. Smuldr smørret sammen med melblandingen til det bliver en grynet masse, brug gerne en foodprocessor eller en køkkenmaskine
  6. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt
  7. Rul dejen til 2 pølser, pak dem ind i film og sæt dem i køleskab i 1 time
  8. Varm ovnen op til 160 grader
  9. Alm. ovn eller varmluft? Se omregningen
  10. Del hver pølse i 9 stykker
  11. Brug de små forme du har
  12. Fordel hver klump i formen og tryk klumpen ud i formen, skær kanten ren med en skarp kniv
  13. Sæt formene på en bageplade og bag kagerne ved 175 grader i ca 15-17 min, indtil de er lysebrune
  14. Lad kagerne køle af i formen
  15. Vend formene på hovedet og vend kagerne ud

Montering

  1. Kom marmelade i bunden af kagen
  2. Pisk flødeskummet og put det i en sprøjtepose med den tyl, du vil dekorere kagen med
  3. Drys med chokoladestøv

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter