Oprettet 6. October 2023

Honning sandkager

45 min 16 personer

Små lækre, bløde kager med honning og hele brombær, enten friske eller optøede og drysset med sigtet flormelis

honning-sandkager-kager-bage-kageblog-bageblog-opskrift-skalvibage-700x1000-v2.jpg honning-sandkager-kager-bage-kageblog-skalvibage-700x1000-v1.jpg honning-sandkager-kager-bage-opskrift-bageblog-kageblog-skalvibage-700x1000-v3.jpg

Historien bag opskriften

Hurra for Amo og deres gamle opskrifter, igen har jeg fundet en gammel, nem opskrift på en dejlig blød kage med honning og brombær i lavet i små linseforme. Du kan bruge friske eller frosne, optøede brombær. I den oprindelige opskrift er det sukat, der bruges, men jeg er altså ikke vild med sukat, og da jeg har masser af brombær i min fryser, var valget ikke så svært. Du kan evt give dem et drys af sigtet flormelis eller lav en glasur og pynt den med.

Hvis jeg skal sige min mening om kagen, så er der ikke så meget smag, men det skal lige siges, at da jeg smagte den, havde jeg lige prøvesmagt nogle af mine andre nye kager, hvor der var masser af smag.

Du kan selvfølgelig tilsætte lidt vanilje og evt bruge andre bær som f.eks blåbær, hindbær eller solbær.

Honning sandkager

  • 00:45
  • 16 personer
  • Nem
Pin

Justér portioner

16
personer

  • 225 g mel
  • 100 g blødt smør eller margarine
  • 100 g blød/flydende honning
  • 2 æg
  • 100 g brombær, friske eller optøede
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk

Pynt

  • Evt flormelis

Tips & Idéer

Du kan bruge hakket sukat i stedet for, det er den oprindelige opskrift.

Du kan pynte kagerne med glasur.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

  1. Det bløde smør eller margarine og honning røres sammen
  2. Æggene tilsættes 1 ad gangen
  3. Mel og bagepulver røres god sammen
  4. Melblandingen tilsættes sammen med mælken
  5. Dejen røres god sammen
  6. Bland brombærrene i dejen
  7. Dejen fyldes i små smurte og melede forme
  8. Bages ved 180 grader i ca 15 min.
  9. Lad kagerne køle af
  10. Tag kagerne ud af formene
  11. Server kagerne og drys dem evt med flormelis

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter