Oprettet 13, May 2021

Gammeldags franskbrød

Klassisk og lækkert sødmælksfranskbrød i form.

700x1000-v1 700x1000-v2 700x1000-v3

Historien bag opskriften

Som du sikkert kan huske, har jeg tidligere fortalt herinde på bloggen, at min mor var meget dygtig til at bage. Hun var b.la utrolig god til at bage franskbrød. Det var et ganske almindeligt franskbrød uden nogen former for groft mel eller kerner. Vi fik det gerne serveret med hjemmelavet marmelade. Der fandtes ikke noget bedre end et nybagt franskbrød, som vi fik serveret, når vi kom hjem fra skole. Da min mor begyndte at arbejde, blev det til købe franskbrød i stedet, det smagte ikke lige så godt. Det var først, da hun.var gået på pension, at hun begyndte at bage franskbrød igen, hun bagte også til naboerne og det satte de stor pris på.

Jeg bager selv et helt almindeligt franskbrød engang imellem, jeg har et par opskrifter som jeg bruger, det er de samme, som min mor brugte. I det ene er der meget margarine i og det er det, jeg allerbedst kan lide. Bruger du sødmælk, er du sikker på at have et franskbrød, der kan holde sig længe og det smager stadig godt og ellers kan det ristes på en brødrister.

Gammeldags franskbrød

  • 02:00
  • 12 personer
  • Nem
Pin

Ingredienser

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 100 g margarine
  • 2 tsk salt 2 spsk sukker
  • 6 dl mælk
  • 1 kg mel

Pensling

  • 1 sammenpisket æg

Tips & Idéer

Brug vand i stedet for mælk.

Lav et groft brød tilsæt f.eks grahamsmel.

Lav koldhævet franskbrød, brug mindre gær.

Fremgangsmåde

  1. Brug gerne en køkkenmaskine
  2. Lun mælken i en gryde sammen med margarinen, til margarinen er smeltet
  3. Afkøl blandingen til den er lillefingervarm
  4. Opløs gæren i mælkeblandingen
  5. Bland mel, salt og sukker sammen
  6. Tilsæt melblandingen gradvist til mælkeblandingen
  7. Ælt dejen i ca 10 min
  8. Stil dejen til hævning et lunt sted i 45 min med film over
  9. Slå dejen ned og del dejen i 2 lige store stykker
  10. Form dejen til 2 brød
  11. Læg dem i en form på 1,8 l
  12. Lad brødene efterhæve i 30 min med film over
  13. Rids brødene med en skarp kniv
  14. Pensl brødene med sammenpiskede æg
  15. Bag brødene ved 200 grader i 25-30 min. De skal være gyldne og de skal lyde hult når du banker på dem
  16. Lad dem stå i formene i 10 min
  17. Tag brødene ud af formene og lad dem afkøle
  18. Brødene bliver nu bløde

Relaterede opskrifter