Oprettet 9, July 2022

Valnødder-kaffekage med creme

Lækker kage med valnødder og neskaffe, pyntet med en blød creme lavet af smør, flødeost og neskaffe

valnoedde-kaffekage-kage-skalvibage-700x1000-v1 valnoedde-kaffekage-bageblog-kage-skalvibage-700x1000-v2 valnoedde-kaffekage-opskrift-bage-kage-skalvibage-700x1000-v3

Historien bag opskriften

Førhen købte jeg tit ugeblade og det var specielt Søndag, jeg købte, jeg har åbenbart fået lagt nogle af bladene i en skuffe og så glemt, jeg havde dem, indtil jeg for nylig ryddede op i skufferne, så fandt jeg et blad, hvor denne opskrift var i. Den er lækker og smager dejlig med den kaffecreme ovenpå, vil du have cremen skal være mere frisk, så lav en citroncreme i stedet for.

Det er bestemt en kage, du kan tage med på tur, det kræver dog, at du har mulighed for, at stille den i en køleboks, da jeg synes, at kagen godt kan blive lidt vammel, hvis cremen ikke er kold, men det er selvfølgelig smag og behag.

Det er ikke rigtig årstiden for at stå og bage, men denne kage kan bages på forhånd og lægges i fryseren. Du kan også hurtigt bikse den sammen, da den ikke tager så lang tid, at lave.

Valnødder-kaffekage med creme

  • 00:45
  • 6 personer
  • Middel
Pin

Ingredienser

Dej

  • ½ dl mælk
  • 1 spsk neskaffe
  • 75 g valnødder
  • 75 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 75 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker

Pynt Creme

  • 1 spsk neskaffe opløst i lidt vand
  • 50 g blødt smør
  • 50 g flormelis
  • 50 g flødeost
  • Valnødder

Tips & Idéer

Lav en citroncreme i stedet for kaffecremen.

Lav kagen i en lille bradepande og stik kagerne ud i den størrelse, du ønsker eller skær dem i firkanter.

Fremgangsmåde

Dej

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Varm mælken og opløs kaffen i mælken og lad det afkøle
  3. Hak valnødderne fint
  4. Pisk det bløde smør og sukker god sammen
  5. Rør ægget i
  6. Bland nødder, mel, bagepulver og vaniljesukker sammen
  7. Rør det i ægge-smørblandingen sammen med kaffen
  8. Fordel dejen i 6 bageforme, f.eks muffinsforme
  9. Bag kagerne i ca 20-25 min
  10. Afkøl kagerne

Creme

  1. Pisk det bløde smør og flormelis sammen til en luftig masse
  2. Opløs kaffen i lidt kogende vand
  3. Bland kaffen og flødeosten i sukkerblandingen
  4. Fyld massen i en sprøjtepose med den tyl, du har lyst til at bruge
  5. Dekorer kagerne
  6. Pynt med valnødderne 1 på hver kage

Relaterede opskrifter