Oprettet 30, December 2022

Valnøddekage med hindbærmousse

Lækker valnøddekage med hindbærmousse med intens smag, pyntet med krystalliseret chokolade, chokoladestjerner og friske hindbær.

valnoeddekage-bage-kakger-skalvibage-700x1000-v1 valnoeddekage-kageblog-nytaar-bage-kakger-skalvibage-700x1000-v3 valnoeddekage-kageblog-kager-nytaar-bage-kakger-skalvibage-700x1000-v2

Historien bag opskriften

Du og din familie ønskes et rigtig godt nytår, tak for det gamle og jeg håber, at du stadig har lyst til at følge mig i det nye år.

Året nytårskage er min egen opskrift, det er en lækker valnøddekage dryppet med hindbærsirup og ovenpå en smagfuld hindbærmousse, der er lavet med hindbærsirup, herefter er den pyntet med krystalliseret ruby chokolade, smeltet ruby chokolade, hvor der er lavet stjerner og til sidst er der pyntet med friske hindbær.

Valnøddekage med hindbærmousse

  • 23:59
  • 8 personer
  • Svær
Pin

Ingredienser

Kage

  • 1 ½ æg
  • 65 g sukker
  • 30 g kartoffelmel
  • 25 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 70 g finthakkede valnødder

Hindbærsirup

  • 250 g frosne hindbær
  • 1 kornene af en vaniljestang
  • 180 g sukker
  • 1 dl vand

Hindbærmousse

  • 5 ark husblas
  • Hindbærsirup
  • 1 øko citron, saft og lidt fintreven citronskal
  • Kornene af 1 vaniljestang
  • 5 dl piskefløde

Krystalliseret chokolade

  • 50 ml vand
  • 50 g sukker
  • 50 g ruby chokolade

Pynt

  • 100 g ruby chokolade
  • Friske hindbær

Tips & Idéer

Du kan lave andet pynt f.eks med hvid chokolade eller mørk chokolade, eller pynt kagen med flødeskum.

Lav moussen med andre bær f.eks brombær, jordbær eller appelsiner.

Fremgangsmåde

Kagen

  1. Tænd ovnen og sæt den på 175 grader
  2. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Pisk gerne 10 til 15 min
  3. Bland kartoffelmel, mel og bagepulver sammen
  4. Hak valnødderne fint
  5. Sigt melblandingen i æggemassen
  6. Vend det forsigtigt sammen med en dejskraber
  7. Tilsæt de finthakkede valnødder
  8. Smør en springform (25 cm) med flydende margarine
  9. Fordel dejen i springformen
  10. Bag kagen ved 175 grader i ca 15 min, brug en strikkepind, stik i kagen, der må ikke være dej på
  11. Lad kagen afkøle

Hindbærsirup

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, rør dem godt sammen med 2 spsk sukker
  2. Kom hindbær, vand, sukker og vaniljekorn i en gryde
  3. Lad det koge i ca 10-20 min ved svag varme
  4. Siruppen må ikke tykne, prøv st tage en smule op på en tallerken og lsd det køle af, hvis det ikke er flydende, er det den rette konsistens
  5. Si hindbærrene fra
  6. Lad siruppen afkøle lidt
  7. Der bliver ca 2 dl

Hindbærmousse

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca 10 min
  2. Pisk fløden til en let luftig flødeskum
  3. Kram vandet fra husblassen
  4. Kom husblassen i den varme sirup og rør til husblassen er opløst
  5. Gem lidt af siruppen til at dryppe kagen med
  6. Vend flødeskummet forsigtigt i siruppen tilsæt citronsaft og fintreven citronskal og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber
  7. Lad moussen stå i køleskabet til den begynder at tykne
  8. Brug en springform (25 cm)
  9. Foer den med kageplast
  10. Læg valnøddekagen i springformen, dryb bunden med siruppen
  11. Kom moussen oven på kagen
  12. Stil kagen i køleskabet gerne til næste dag

Krystalliseret chokolade

  1. Du skal gøre alt klar, inden du begynder, sæt elpiskerne frem, læg et stykke bagepapir på bordet
  2. Hak chokoladen
  3. Varm vand og sukker op, så det får en temperatur på 130-140 grader
  4. Sukkermassen (siruppen) skal boble i mindst 5 og du skal være sikker på, at det har fået en god varme
  5. Fjern gryden fra varmen
  6. Hæld det hakkede chokolade i siruppen
  7. Pisk massen lige med det samme, chokoladen piskes ind i siruppen. Det bliver nogle små klumper
  8. Hæld straks chokolade krystallerne ud på bagepapir og lad krystallerne køle af
  9. De kan gemmes i et døgn i en lufttæt beholder

Pynt

  1. Smelt chokoladen i mikroovnen, det skal have den rette konsistens, så prøv dig frem
  2. Fyld chokoladen i en lille sprøjtepose uden tyl
  3. Klip et lille hul
  4. Sprøjt chokoladen ud i stjerner på et stykke bagepapir
  5. Sæt stjernene på bagepapiret i køleskab, til de skal bruges

Montering

  1. Fjern springformen, undtagen bunden
  2. Fjern forsigtigt kageplasten, brug gerne en kagespartel og varmt vand til at køre uden på plasten, så slipper plasten nemt
  3. Sæt kagen over på et fad
  4. Pynt med krystalliseret chokolade, stjerner og friske hindbær

Relaterede opskrifter