Oprettet 30, July 2020

Solbærtærte med flødeskum

Solbærtærte lavet af mørdej toppet med kage/flødecreme, solbær, gelé og iskold flødeskum.

solbaertaerte-bage-kage-opskrift-skalvibage-700x1000-v1 solbaertaerte-bage-kage-opskrift-kageblog-kager-skalvibage-700x1000-v2 solbaertaerte-bage-kage-opskrift-bage-kager-skalvibage-700x1000-v3

Historien bag opskriften

Hvordan har du det med mørdej ?Jeg har arbejdet med mange forskellige opskrifter og nogen gange har dejen været umulig at arbejde med, den har været svær at rulle ud, knækker hele tiden osv. osv. Jeg har fundet ud af, at dejen ikke må være for tør, den skal være meget blød, når du laver den og det er vigtigt, at den er kold, når du ruller den ud.

Du kan sagten køre dejen på din røremaskine, husk bare at, når du kommer ægget i, må du kun lige røre, til dejen har samlet sig.

Når du skal lave en tærte, så er der sikkert nogle af jer, der oplever at dejen glider ned af kanten og tærten bliver nærmest helt flad, nogle siger, at det er fordi dejen er rørt på maskine, jeg har prøvet at lave dejen uden maskine, resultatet har for mig været det samme.

Jeg lader tærten stå i køleskabet nogle timer, inden jeg bager den, det giver det bedste resultat. Det kan være, at mange af jer overhovedet ikke har problemer med at lave en mørdej, så har du lyst, må du gerne dele ud af dine erfaringer herinde på bloggen Ha’ en dejlig torsdag.

Solbærtærte med flødeskum

  • 03:00
  • 10 personer
  • Nem
Pin

Ingredienser

Tærtebund

  • 150 g mel
  • 100 g smør
  • 50 g flormelis
  • 1 æg

Creme

  • 2 dl mælk
  • ½ stang vanilje
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 1 dl fløde

Gelé

  • 3 blade husblas
  • 2 dl vand
  • 125 g sukker

Tilbehør

  • Flødeskum

Tips & Idéer

Brug gerne andre bær.

Tærten kan fryses og tages op på dagen.

Server tærten med is i stedet for flødeskum.

Fremgangsmåde

Tærtebund

  1. Hak smørret i mindre stykker og smuldr det i dejen indtil det er en grynet masse
  2. Tilsæt sigtet flormelis
  3. Tilsæt ægget og ælt dejen hurtigt sammen
  4. Sæt det i køleskabet 1 time
  5. Rul dejen ud og beklæd en tærteform ( ca 24 cm) med dejen
  6. Prik huller i bunden med en gaffel
  7. Bag bunden ved 200 grader i 15 min
  8. Lad bunden blive kold

Creme

  1. Bring mælk og den flækkede vaniljestang i kog
  2. Pisk æggeblommer,sukker og majsstivelse sammen
  3. Pisk lidt af den kogende mælk i æggemassen
  4. Hæld det tilbage i gryden
  5. Fjern vaniljestangen
  6. Lad cremen koge op og pisk det godt imens, dette gøres i nogle minutter
  7. Tag cremen fra varmen og hæld det over i en skål
  8. Læg film ned over cremen, så det ikke danner skind
  9. Lad cremen blive helt kold
  10. Pisk fløden og vend den i den kolde creme

Gelé

  1. Udblød husblasen i koldt vand i 10 min
  2. Bring vand og sukker i kog
  3. Knug husblasen fri for vand
  4. Smelt husblasen direkte ned i den varme sukkerlage under omrøring
  5. Lad sukkerlage køle ned til den begynder at stivne
  6. Skyl solbærrene

Pyntning

  1. Tag tærten ud af formen
  2. Smør kage/flødecremen ud i bunden
  3. Pynt med solbær
  4. Hæld sukkerlage ud over solbærene, lagen skal være begyndt at tykne
  5. Stil tærten koldt
  6. Server flødeskum til

Relaterede opskrifter