Oprettet 26. May 2021

Rabarberkage

1 t 30 min 12 personer

Lækker svampet rabarberkage med masser af rabarber, hakkede mandler, marcipan og serveret med cremefraiche.

rabarberkage-kage-kageblog-skalvibage-700x1000-v1.jpg rabarberkage-kageopskrift-kage-kageblog-skalvibage-700x1000-v2.jpg rabarberkage-kage-kager-blog-kageblog-skalvibage-700x1000-v3.jpg

Historien bag opskriften

I denne uge får du igen en kage med rabarber i, det er den lækre, svampede bagte rabarberkage med masser af rabarber i. Du kan vælge at servere den lun eller kold med cremefraiche rørt med sukker og vanilje eller en god vaniljeis.

Opskriften har jeg fået af noget familie for over 20 år siden og jeg har aldrig fået taget mig sammen til at bage den, da jeg ikke selv har haft nogle rabarber. Det er en af de gode ting ved at lave en blog som min, for nu bager jeg rigtig meget og nu får jeg brugt nogle af alle de opskrifter, jeg har liggende i mine gemmere.

Jeg har ikke tidligere været vild med rabarber, synes at de er sure, men der findes heldigvis mange forskellige sorter at vælge i mellem. I år har jeg allerede lavet mange ting ud af rabarber, lige i øjeblikket bruger jeg min rabarbersirup til min cultura og min rabarbermarmelade oven på min ostemad.

Rabarberkage

  • 01:30
  • 12 personer
  • Nem
Pin

Justér portioner

12
personer

  • 500 g rabarber
  • 100 blødt smør
  • 1 æg
  • 200 g sukker
  • 3 spsk vaniljesukker
  • 50 g usmuttede hakkede mandler
  • 175 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1,5 dl sødmælk
  • 150-200 g revet marcipan

Tips & Idéer

Brug andre bær i kagen f.eks solbær eller ribs.

Tilsæt reven økologisk citronskal/appelsinskal til kagen.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

  1. Vask rabarberne og snit dem fint
  2. Smør og sukker røres godt sammen ca 10 min
  3. Ægget røres i, rør dejen godt igen
  4. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker
  5. Riv marcipanen
  6. Tilsæt mælk, marcipan og melblandingen skiftevis til dejen
  7. Vend til sidst rabarberne i blandingen
  8. Smør en springform ca 24-26 cm i diameter med flydende margarine
  9. Anden formstørrelse? Beregn omregningen
  10. Hæld dejen i formen
  11. Kagen bages ved 175 grader i ca 50-60 min
  12. Alm. ovn eller varmluft? Se omregningen
  13. Kagen må ikke blive for mørk, læg sølvpapir over kagen den sidste tid i ovnen
  14. Kontroller med en strikkepind, der må ikke være dej på strikkepinden
  15. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af
  16. Vær opmærksom på at kagen er en fugtig kage, det er ikke, fordi den ikke er bagt igennem, hvis du har kontrolleret med en strikkepind og der ikke sidder dej på pinden
  17. Kan serveres både lun og kold med cremefraiche rørt med sukker og vanilje efter smag, eller server den med en lækker vaniljeis

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter