Oprettet 17, June 2023

Popkage pyntet med flormelis

En nem, enkel kage lavet på smør eller margarine, med kokos og hakkede mandler blandet i dejen og pyntet med flormelis

popkage-bage-kageblog-skalvibage-700x1000-v1 popkage-kager-opskrift-blog-bage-kageblog-skalvibage-700x1000-v2 popkage-bage-opskrift-kageblog-skalvibage-700x1000-v3

Historien bag opskriften

Ugens kage er denne meget enkle popkage fra AMO, hvorfor den har fået tildelt dette navn vides ikke. Det er en meget enkel kage, lidt til den kedelige side, synes jeg, men du kan pifte den op med friske bær og servere kagen med creme fraiche.

Når man som jeg arbejder med gamle kageopskrifter, finder jeg nogle gange opskrifter på kager, som ikke smager så lækkert eller udseendemæssigt ser kedelige ud, men de hører med på min blog alligevel.

Det var jo sådan førhen, at husmødrene ikke altid havde så mange forskellige ingredienser at tilsætte til dejen, så de brugte, hvad de havde.

Det er en kage, der er hurtig at lave og den egner sig fint til et kagebord, kollega kage eller med på tur kage. Den kan fint holde sig i flere dage, den kan også pyntes med hvid glasur.

Popkage pyntet med flormelis

  • 00:45
  • 10 personer
  • Nem
Pin

Ingredienser

  • 125 g blødt smør eller margarine
  • 125 g sukker
  • 1 æg
  • 100 g mel
  • 75 g kokosmel
  • 50 g hakkede mandler eller nødder
  • 1 tsk bagepulver
  • Reven skal og saft af 1 appelsin

Pynt

  • Flormelis

Tips & Idéer

Lav en glasur af flormelis og pynt kagen.

Pynt kagen med friske bær, server cremefraiche til.

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen og sæt den på 160 grader
  2. Rør det bløde smør/margarine godt sammen med sukker
  3. Rør ægget i
  4. Bland mel med bagepulver
  5. Tilsæt melblanding, kokos, hakkede mandler/nødder, reven appelsinskal og appelsinsaft
  6. Rør blandingen godt sammen
  7. Fordel dejen i en smurt og melet springform på ca 20 cm i diameter
  8. Bages i midten af ovnen ved 160 grader i ca 25 min
  9. Lad kagen afkøle og tag den ud af formen
  10. Drys kagen med sigtet flormelis inden servering

Relaterede opskrifter