Oprettet 5. January 2022

Krydderkage med chokolade og mandler

1 t 30 min 6 personer

Lækker krydderkage med chokolade og mandler, lagt sammen med smeltet chokolade, flødeskum og pyntet med kakao.

Krydderkage med chokolade og mandler Krydderkage med chokolade og mandler Krydderkage med chokolade og mandler

Historien bag opskriften

Jeg håber, at du og din familie er kommet godt over jul og nytår, forhåbentligt har I fået masser af god mad, slik og julekager og hygge. Hvis I har det ligesom mig, så har I nok lyst til at få sund mad og ikke så meget slik og kage ovenpå julen.

Vi begynder året med denne lækre krydderkage med chokolade, mandler, den er lagt sammen med smeltet chokolade og flødeskum og pyntet med sigtet kakaopulver.

Opskriften har jeg fra en gammel venindes mor, den bagte hun mange gange i løbet af året, specielt når de skulle have gæster, den kan nemlig holde sig i nogle dage. Hun opbevarede den i sit spisekammer, sådan et havde man jo på den tid, her satte hun den hen, så stod den der i en tilpas temperatur.

Jeg tænker tit på min mormor og hendes brune lagkage, den stod i hendes spisekammer og jeg skulle altid lige ind at kigge, for at se om vi skulle have lagkagen til kaffen, jeg elskede nemlig hendes brune lagkage.

Krydderkage med chokolade og mandler

  • 01:30
  • 6 personer
  • Middel
Pin

Justér portioner

6
personer

  • ½ spsk hakket appelsinskal (kan købes)
  • ½ spsk hakket sukat
  • 150 g mørke chokoladeknapper
  • 95 g malede mandler
  • 60 g hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 4 æggeblommer
  • 4 æggehvider
  • 125 g sukker
  • 2 spsk varm mælk
  • 1 ¾ dl fløde

Tips & Idéer

Drys med hvid flormelis oven på kagen, lav evt et mønster.

Smør den nederste bund med appelsinmarmelade i stedet for smeltet chokolade.

Vil du forstå chokoladen bedre? Læs den komplette guide til chokolade i bagning

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

  1. Varm ovnen op til 160 grader
  2. Alm. ovn eller varmluft? Se omregningen
  3. Smør en springform (20 cm i diameter) god med flydende margarine
  4. Anden formstørrelse? Beregn omregningen
  5. Blend appelsinskal, sukat og 100 g af chokoladen knapperne i en foodprocessor til det er fintmalet
  6. Hæld kogende vand over mandlerne og smut dem
  7. Hak mandlerne i en minihakker til de er fintmalet
  8. Bland bagepulver og mel, tilsæt de malede mandler
  9. Tilsæt det til blandingen i foodprocessoren og blend det hurtigt
  10. Pisk æggeblommer og sukker til det er lyst og tykt i ca 10 min
  11. Rør den blendede chokoladeblanding i æggeblandingen og derefter varm mælk
  12. Pisk æggehviderne stive til du kan vende skålen på hovedet uden det falder ud
  13. Fold æggehviderne i dejen med en dejskraber, pas på ikke at røre for meget
  14. Hæld dejen i formen og glat overfladen
  15. Bag kagen ved 160 grader i ca 45 min
  16. Brug en tandstikker og stik i kagen, der må ikke være dej på
  17. Lad kagen køle lidt af, hæld kagen ud på en bagerist og lad den afkøle helt
  18. Smelt resten af chokoladen i en skål over vandbad eller i mikroovnen
  19. Flæk kagen vandret
  20. Smør den underste del af kagen med det smeltede chokolade
  21. Pisk flødeskummet og fordel det ovenpå den nederste bund
  22. Læg den øverste del af kagen ovenpå
  23. Drys med sigtet kakao over kagen

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter

Bedøm opskriften

Tak for din rating!