Oprettet 11. April 2022

Påsketærte med chokolade og kaffe

1 t 30 min 12 personer

En imponerende chokoladetærte med en saftig bund og med fyld af friskost, pyntet med påskeæg.

700x1000-v1.jpg 700x1000-v3.jpg 700x1000-v2.jpg

Historien bag opskriften

Denne lækre påsketærte er en super kage at servere til kaffen efter påskefrokosten, jeg har selv fået den serveret for mange år siden til en påskefrokost hos en veninde jeg har.

Hun havde pyntet den med friske hindbær og granatæblekerner, hun havde undladt påskeæggene, det at der var bær på gjorde, at den ikke blev vammel at spise, i stedet for mørk chokolade i glasuren, kan du sagtens bruge hvid chokolade og pynte den med høvlet hvid chokolade

Tærten kan sagtens laves et par dage i forvejen, pak den ind i bagepapir og en plastikpose og stil kagen i et køligt rum, du kan selvfølgelig også fryse kagen og tage den op, når du skal bruge den.

Påsketærte med chokolade og kaffe

  • 01:30
  • 12 personer
  • Middel
Pin

Justér portioner

12
personer

Tærte

  • 200 g blødt smør
  • 2 dl sukker
  • 3 æg
  • 4 dl mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk salt

Fyld

  • 100 g friskost eks. Philadelphia
  • 60 g blødt smør
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 5 spsk kakao
  • 4 dl flormelis
  • ½ dl stærk kaffe

Chokoladeglasur

  • 100 g chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 1 knivspids salt

Pynt

  • Påskeæg
  • Citronmelisse

Tips & Idéer

Pynt med granatæblekerner eller hindbær.

Læg kagen sammen med en bærmousse i stedet for chokoladefyldet.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

Tærte

  1. Varm ovnen op til 175 grader
  2. Smør en springform ca 24 cm i diameter og drys med mel
  3. Pisk det bløde smør og sukker til det bliver en cremet luftig masse, ca 10 min
  4. Rør æggene i et ad gangen og pisk godt imellem hver
  5. Bland mel, bagepulver, kakao, vaniljesukker, og salt
  6. Sigt melblandingen i smør blandingen og rør det sammen
  7. Hæld dejen i formen og bag kagen ved 175 grader i ca 40 min
  8. Kontroller, at kagen er gennembagt
  9. Lad kagen afkøle

Fyld

  1. Pisk friskost, det bløde smør, vaniljesukker og kakao luftigt
  2. Sigt flormelis i blandingen og rør til en glatdej
  3. Rør kaffen i

Chokoladeglasur

  1. Hak chokoladen
  2. Giv fløden et opkog
  3. Tag gryden af varmen og tilsæt chokoladen og saltet
  4. Rør til chokoladen er smeltet

Montering

  1. Skær den afkølede kage over i 2 dele
  2. Placer bunden på et fad og bred fyldet ud på bunden
  3. Læg den anden bund ovenpå, kom glasuren ovenpå
  4. Dekorer med påskeæg
  5. Pynt med citronmelisse lige inden servering

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter