Oprettet 2, April 2020

Påskekage pyntet med gul glasur og tørrede spiselige blomster

Dejlig svampet Påskekage med glasur som er hurtig at lave.

paaskekage-kage-bage-opskrift-blog-skalvibage-700x1000-v3 paaskekage-bagening-bage-opskrift-skalvibage-700x1000-v2 paaskekage-bage-opskrift-skalvibage-700x1000-v1

Historien bag opskriften

Påsken står for døren og det bliver en meget anderledes påske for mange af os, vi er jo vant til at holde påskefrokoster sammen med familie og venner. Nogle af os tager i sommerhus og andre tager på campingferie. I år kan vi ikke mødes, som vi plejer, måske kommer der en udmelding om, at vi kun må være 2 sammen og alle disse tiltag bliver gjort for at undgå smittespredning med Covid 19.

I min barndom var påsken også en dejlig tid, vi var inviteret til påskefrokost hos familien, hvor vi mødtes med onkler, tanter, fætre og kusiner. Jeg husker det som noget, jeg glædede mig til og hvor vi hyggede os med hinanden. De dage hvor vi var hjemme, stod den på god mad, hjemmebag og hygge. Hvis vi begyndte at kede os for meget, fandt min mor på ting, som vi kunne lege bl.a. æggeløb. Dengang holdt man virkelig fri, når det var helligdag og ikke som idag, hvor der er masser af fritidsaktiviteter ud af huset.

Jeg har i denne uge valgt en utrolig lækker påskekage. Den er fundet i en af mine gamle kagebøger. Jeg har haft kigget mange af mine kagebøger igennem for at finde en påskekage og det her er den eneste, jeg fandt, så jeg var selvfølgelig spændt på, hvordan den smagte. Jeg kan fortælle jer, at den er godkendt af min mand og han ved, hvad han snakker om, da han er den store kageelsker og jeg kan varmt anbefale den til påsken, netop fordi den er nem at lave.

Påskekage pyntet med gul glasur og tørrede spiselige blomster

  • 01:30
  • 8 personer
  • Nem
Pin

Ingredienser

Ingredienser

  • 125 blødt smør
  • 250 g sukker
  • 3 æg
  • 500 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødt kanel
  • 50 g tørret og kandiseret appelsinskal
  • 125 g hakkede mandler
  • ½ l mælk

Pynt

  • 100 g flormelis
  • 3 spsk kogende vand
  • Gul frugtfarve
  • Tørrede spiselige blomster (kan udelades)
  • Hakkede pistacienødder

Tips & Idéer

Kagen kan fryses.

Kagen smager bedst, hvis den har stået et døgns tid.

Tilsæt appelsinsaft i en hvid glasur og pynt kagen, strø mandelflager ud over.

Fremgangsmåde

Kagen

  1. Smør og sukker røres godt sammen
  2. Æggene røres i et ad gangen
  3. Alle de tørre dele blandes i melet og tilsættes dejen skiftevis med mælk
  4. Appelsinskal og hakkede mandler tilsættes
  5. Dejen kommes i en velsmurt springform på ca 24-26 cm i diameter
  6. Kagen bages ved 175 grader i ca 1 time. Du kan bruge en strikkepind for at se om kagen er færdig, der må ikke hænge dej ved
  7. Kagen afkøles

Glasur

  1. Tilsæt det kogende vand til flormelis, rør det sammen
  2. Tilsæt gul frugtfarve
  3. Bliver glasuren for tynd, tilsæt mere flormelis
  4. Smør glasuren ovenpå kagen
  5. Pynt med spiselige blomster og hakkede pistacienødder

Relaterede opskrifter