Oprettet 17, December 2020

Krydderkager - Små søde julefigurer

Sprøde krydderkager lavet som julekagefigurer og pyntet med glasur. En kage børnene kan være med til til at lave.

julefigurer-kryderkage-kager-blog-skalvibage-700x1000-v1 julefigurer-opskrift-kager-jul-kryderkage-kager-blog-skalvibage-700x1000-v2 julefigurer-opskrift-kryderkage-kager-kage-blog-skalvibage-700x1000-v3

Historien bag opskriften

Ugens opskrift stammer fra Mette Blomsterberg, hun lavede denne opskrift med hendes piger i en dejlig fjernsynsudsendelse ‘det søde liv.

Jeg kan varmt anbefale jer at lave det sammen med jeres børn, de vil elske det og specielt i disse corona tider, hvor mange af jer igen er sendt hjem, så er det så absolut en dejlig beskæftigelse.

Jeg har en sød arbejdskollega, som forærede mig noget legetøj til vores barnebarn Olivia, det har hun haft, når hendes børnebørn kom på besøg og nu er de blevet for store til legetøjet. Jeg kan godt lide, at give noget igen, så jeg bagte en masse julekager figurer, som min kollega fik. Hun holder nemlig en dag i december, hvor børnebørnene kommer og så laver de juledekorationer sammen, i år pyntede de så også de kagefigurer, jeg havde bagt, det havde været med stor succes, så stor at de vil gentage det til næste år.

Krydderkager - Små søde julefigurer

  • 01:00
  • 10 personer
  • Nem
Pin

Ingredienser

Krydderkagedej

  • 400 g mel
  • 200 g blødt smør
  • 150 g flormelis
  • 4-5 æggeblommer ca 110 g
  • ½ tsk stødt nellike
  • 1 tsk stødt kanel

Glasur

  • 150 g flormelis
  • 50 g pasteuriserede æggehvider

Tips & Idéer

Pynt kagerne med krymmel, frysetørrede blomster, hakkede mandler, chokolade.

Du kan tilføje flere forskellige krydderier, f.eks. en smule stødt ingefær.

Har du dejrester i overskud, kan du lave pebernødder.

Fremgangsmåde

Krydderkagedej

  1. Bland mel, flormelis, kanel og nelliker blandes sammen
  2. Tilsæt det bløde smør til blandingen
  3. Ælt det sammen til det smuldrer
  4. Tilsæt æggeblommer og saml dejen til den er ensartet
  5. Stil dejen i køleskab i ½ time, det er nemmere at arbejde med en kold dej
  6. Rul dejen tyndt ud i lidt mel
  7. Udstik i forskellige figurer
  8. De store figurer samles på en bageplade beklædt med bagepapir og de mindre figurer samles på en anden plade
  9. Ælt dej resterne sammen og rul ud igen og sådan bliver du ved indtil der ikke er mere dej
  10. Bag kage figurerne ved 170 grader i ca 8-18 min, bagetid afhænger af størrelse og tykkelse. Kagerne skal være gyldne

Glasur

  1. Flormelis og æggehvide piskes hvide og luftige, glasuren er færdig, når den ikke flyder sammen, når piskningen stoppes
  2. Den færdige glasur kommes i en sprøjtepose, klip et lille hul i posen
  3. Pynt kagerne
  4. Lad de pyntede kager stå et par timer inden de lægges i en kagedåse foret med bagepapir og tætsluttende låg

Relaterede opskrifter