Oprettet 17. December 2022

Kakler med en glasur

1 t 10 personer

Lækre, sprøde kakler lavet af en mørdej, pyntet med en glasur lavet af æggehvide og flormelis

kakler-julekager-jul-bage-skalvibage-700x1000-v1.jpg kakler-julekager-julbag-bage-skalvibage-700x1000-v3.jpg kakler-julekager-julbag-kager-skalvibage-700x1000-v2.jpg

Historien bag opskriften

For et stykke tid siden fik jeg en sød besked fra Bente, hun skrev, at hun havde nogle håndskrevne småkage opskrifter, som hun havde taget billeder af, da hun besøgte sin svigermor på 95 år. Bente fortalte, at opskrifterne var fra 1950erne, det var opskrifter på kakler og aristokrater og hun spurgte, om jeg var interesseret i dem.

Jeg blev virkelig glad, for jeg havde ikke opskrifterne og jeg kan godt huske dem fra min barndom, så glæd dig til at bage kaklerne, de smager fantastisk.

Bente fortalte, at hendes svigermor stadig bor i sit eget hus og hun klarer sig selv, det er meget imponerende, jeg siger tak til Bente for at hun betænkte mig.

Kakler med en glasur

  • 01:00
  • 10 personer
  • Nem
Pin

Justér portioner

10
personer

Ingredienser

  • 125 g mel
  • 65g smør eller margarine
  • 25 g sukker
  • 1 æg

Pynt

  • 100 g flormelis
  • Æggehvide fra 1 æg

Tips & Idéer

Tilsæt evt lidt lime, citron eller appelsinsaft til glasuren.

Tilsæt vanilje i mørdejen.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

  1. Bland mel, sukker sammen
  2. Hak smørret eller margarine i mindre stykker
  3. Bland smørret i melblandingen og smuldr det sammen til en grynet masse
  4. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt
  5. Pak dejen ind i film og lad det hvile i køleskab i ca ½ time
  6. Tænd ovnen og sæt den på 180 grader
  7. Rul dejen ud til en tykkelse på ca ½ cm
  8. Brug en klejnespore og lav firkanter på 5 x 5 cm, der bliver ca 40 stykker
  9. Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir
  10. Rør flormelis og æggehvide sammen, glasuren skal have en fast konsistens, så det ikke flyder ud
  11. Smør kagerne med glasuren
  12. Sæt kagerne i ovnen og bag dem ved 180 grader i ca 8 min
  13. Lad kagerne afkøle

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter