Oprettet 20. May 2020

Gammeldags Marmorkage

3 (1) 2 t 12 personer

Nem Marmorkage lavet af sandkagedej også kaldet pund til pund kage.

marmorkage-hjemmebag-kage-bage-opskrift-skalvibage-700x1000-v2.jpg marmorkage-opskrift-skalvibage-700x1000-v1.jpg marmorkage-kage-bage-blog-opskrift-skalvibage-700x1000-v3.jpg

Historien bag opskriften

I min barndom og teenageår plukkede jeg jordbær hver eneste sommer for at tjene nogle lommepenge, det var den eneste mulighed, jeg havde for at tjene penge. Jeg plukkede jordbær hos en jordbæravler, der hed Aksel, han havde mange jordbærmarker, så vi var mange børn, unge og voksne, der plukkede jordbær hos ham hver sommer og I skal vide, at jeg hadede det som pesten, det var op kl 4-5 stykker hver eneste morgen og så lå vi en masse jordbærplukkere på rad og række dagen lang, hvad enten solen skinnende eller det øsregnede.

Her lærte jeg en anden jordbærplukker at kende, hun hed Inger og hun var utrolig sød og lattermild og vi havde det sjovt sammen. Hun kom fra en gård ikke så langt fra jordbærmarken og en dag inviterede hun mig med hjem til hendes forældre. Den dag jeg var med hende hjemme, havde hendes mor bagt en marmorkage. Den smagte simpelthen så godt, at det næsten ikke kan beskrives, det var nok fordi, vi lige kom fra jordbærmarken efter endt arbejdsdag. Jeg var vant til almindelig sandkage, som min egen mor bagte engang imellem, denne kunne jeg også godt lide. Marmorkagen er en kage som kan holde sig i flere dage og det bliver den faktisk bedre af.

Den er utrolig nem at lave og så skal der ikke bruges så mange ingredienser.

Gammeldags Marmorkage

  • 02:00
  • 12 personer
  • Nem
Pin

Justér portioner

12
personer

  • 250 g smør eller margarine
  • 250 g sukker
  • 4 æg
  • 250 g mel
  • 50 g sigtet kakao

Tips & Idéer

Lad kagen stå og trække et par dage, så smager den bedre.

Undlad kakaoen, så er det en sandkage.

Tilsæt sukat, pomeranskal/appelsinskal og rosiner, så får du en plumkage.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

  1. Rør smørret/margarinen, til det er blødt
  2. Tilsæt sukkeret og rør til du har en let og luftig masse
  3. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt mellem hvert æg, så massen homogen før du tilsætter næste æg
  4. Tilsæt melet og rør dejen færdig
  5. Del portionen i 2 portioner
  6. Tilsæt den sigtede kakao i den ene portion
  7. Smør kageformen godt med margarine
  8. Læg ½ delen af den lyse dej i formen og glat ud
  9. Læg kakao dejen oven på den lyse dej og glat ud
  10. Læg den sidste ½ del af den lyse dej oven på og glat ud
  11. Et lille træspyd eller lignende føres igennem dejen i et zigzag mønster, så de 2 deje blandes let
  12. Sæt kagen i den opvarmede ovn og bag den i ca 1 - 1 ¼ time ved 150 grader
  13. Alm. ovn eller varmluft? Se omregningen
  14. Brug noget spidst og stik i kagen, så du kan se om den er bagt. Hvis der stadig sidder lidt dej på, skal den bages noget længere
  15. Lad kagen stå et stykke tid, inden du vender den ud på den ene side. Lad den Husk at løsne den før du vender den ud på en bagerist
  16. Vend kagen efter et stykke tid, så der ikke danner sig mærker efter kageristen
  17. Når kagen er afkølet, pak den ind i staniol

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter