Oprettet 8, October 2022

Familiekage med chokoladeglasur med kokosmel

Lækker, luftig chokoladekage lavet i bradepande med en chokoladeglasur med kokosmel

familiekage-kageblog-bage-opskrift-skalvibage-700x1000-v3 familiekage-bage-opskrift-skalvibage-700x1000-v1 familiekage-blog-kageblog-kager-bage-opskrift-skalvibage-700x1000-v2

Historien bag opskriften

Da vores børn var mindre og gik i folkeskolen, var der en gang om ugen klassens time, her måtte børnene have kage med i skole.

Vores søn havde en skolekammerat, hvis mor Tove bagte denne skønne familiekage, jeg var så heldig at få denne skønne opskrift af Tove og den har været bagt rigtig mange gange i vores familie. Det er en nem kage at bage, du kan halvere opskriften, hvis den er for stor. Den bliver absolut bedre, hvis den står til næste dag, den kan fint holde sig i nogle dag pakket ind, hvis den altså ikke er blevet spist.

Efter at vores børn flyttede hjemmefra, har jeg ikke bagt kagen, men da vi var på familietur i Skærup Zoo her i sommer, fandt jeg opskriften frem og den blev bagt og taget med, så vi fik hjemmebag til kaffen.

I øvrigt kan jeg varmt anbefalede børnefamilier, at tage i Skærup Zoo, det er et hyggeligt sted at komme, her må man tage madkurven med, der er masser af steder i haven, hvor man kan sidde at spise, man kan sidde ude og man kan sidde under et halvtag. Der er legeplads til børnene og masser af dyr, at kigge på.

Familiekage med chokoladeglasur med kokosmel

  • 01:00
  • 18 personer
  • Nem
Pin

Ingredienser

Dej

  • 600 g mel
  • 400 g blødt margarine
  • 650 g sukker
  • 4 dl mælk
  • 6 æg
  • 4 spsk kakao
  • 6 tsk vanilje
  • 4 tsk bagepulver

Glasur

  • 150 g margarine
  • 400 g flormelis
  • 125 g kokosmel
  • 2 ½ spsk kakao
  • 8 spsk færdiglavet kaffe
  • 2 tsk vanilje

Tips & Idéer

Tilsæt appelsinsaft fra 1 appelsin til dejen.

Lav evt en chokoladeglasur uden kokos og pynt kagen med appelsinstykker.

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde

  1. Rør margarinen indtil den er helt blød
  2. Tilsæt sukker og rør til du har en lys og homogen masse
  3. Tilsæt æggene 1 ad gangen og rør godt imellem hvert æg
  4. Tilsæt mælk og rør godt
  5. Bland mel, kakao, bagepulver og vanilje sammen
  6. Tilsæt melblandingen gradvist og rør godt imellem hver gang der tilsættes melblanding
  7. Smør en bradepande med flydende margarine eller brug bagepapir i bradepanden
  8. Hæld blandingen op i bradepanden
  9. Bag kagen ved 180 grader i ca 25-30 min, stik i kagen med en strikkepind, er den fri for dej, er den færdigbagt

Glasur

  1. Bland margarine, flormelis, kokosmel, kakao, færdiglavet kaffe og vanilje sammen i en gryde
  2. Varm blandingen op ved lavt blus, sørg for at der ikke er klumper i af flormelissen
  3. Når kagen er færdigbagt og imens den er varm smøres glasuren ud over kagen

Relaterede opskrifter