Oprettet 4. March 2020

Chokoladeroulade med mokkacreme

45 min 8 personer

Luftig og velsmagende chokoladeroulade med mokkacreme.

chokoladeroulade-kage-blog-bage-opskrift-skalvibage-700v1000-v3.jpg chokoladeroulade-kage-blog-opskrift-bagning-skalvibage-700v1000-v2.jpg chokoladeroulade-kage-blog-opskrift-skalvibage-700v1000-v1.jpg

Historien bag opskriften

Denne opskrift på chokoladeroulade stammer fra en kagebog, som jeg har fået for flere år siden. Jeg elsker at samle på gamle kagebøger og hver gang jeg er i nærheden af en genbrugsforretning, skal jeg altid ind og se om jeg kan finde en kagebog, som jeg ikke har i forvejen.

Det var også sådan, at jeg fandt den kagebog, som denne opskrift stammer fra. Det var ikke en opskrift, jeg havde prøvet at lave før og jeg har heller aldrig smagt en chokoladeroulade før. Det har for det meste været den traditionelle hindbærroulade. Den er meget lækker, men også meget sød, så man spiser ikke så meget af den. Det er heldigvis en roulade som kan stilles i køleskabet. Den bliver faktisk bedre af lige at stå et døgns tid inden den bliver spist. Den pynter så absolut på et kaffebord.

Chokoladeroulade med mokkacreme

  • 00:45
  • 8 personer
  • Nem
Pin

Justér portioner

8
personer

Rouladen

  • 3 æg
  • 100 g sukker
  • 50 g kartoffelmel
  • 2 spsk kakao
  • 1 tsk bagepulver

Mokkacreme

  • 100 blødt smør
  • 200 g flormelis
  • 1 spsk kakao
  • 3 spsk kogende vand
  • 2 spsk pulverkaffe

Pynt

  • Chokoladespåner
  • Sukker

Tips & Idéer

Kan med fordel laves dagen før, så har cremen sat sig

Der kan puttes forskelligt fyld i. Vær opmærksom på at rouladen er meget sød.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

Rouladen

  1. Tænd ovnen og sæt den på 200 grader
  2. Alm. ovn eller varmluft? Se omregningen
  3. Gør formen klar, læg bagepapir i bunden
  4. Smør bagepapiret med flydende margarine. Så slipper rouladen nemmere
  5. Bageform måler 30x40 cm
  6. Anden formstørrelse? Beregn omregningen
  7. Pisk æg og sukker i ca 10 -15 min. Den bliver mere luftig
  8. Bland kartoffelmel, kakao og bagepulver
  9. Sigt det i æggemassen
  10. Vend det forsigtigt med en dejskraber. Til det er helt blandet
  11. Hæld dejen i formen
  12. Bages i 7 min
  13. Tag rouladen ud af ovnen
  14. Drys rouladen med sukker
  15. Læg bagepapir hen over rouladen
  16. Vend rouladen ud på bagepapiret
  17. Træk bagepapiret af. Dette er nemmere fordi det har været smurt med flydende margarine
  18. Lad rouladen afkøl

Mokkacreme

  1. Opløs pulverkaffe i kogende vand
  2. Lad det afkøle til stuetemperatur
  3. Pisk smørret blødt
  4. Pisk flormelis i smørret lidt efter lidt
  5. Pisk kaffen i
  6. Smør cremen ud på den afkølede roulade
  7. Rul rouladen sammen
  8. Pynt rouladen med sukker og chokolade spåner

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter