Oprettet 25, October 2019
Nem og lækker Hindbærroulade
Nem, lækker roulade med hindbærsyltetøj. Kan spises med det samme eller gemmes et par dage.
Historien bag opskriften
Hindbærrouladen stiftede jeg først bekendtskab med som 15-16 årig, da jeg begyndte på Martha kursus. Det var et 2 årigt kursus/ uddannelsesforløb for unge piger, som bestod af madlavning, kjolesyning, førstehjælp og barnepleje.
Inden vi begyndte på at lave mad, begyndte vi altid dagen med kage og the. Da hindbærrouladen var nem og hurtig at lave, blev det ofte den vi lavede. Jeg elskede rouladen dengang og gør det stadig. Har lavet den mange gange efterhånden, netop fordi den er så nem og smager så dejligt.
Igennem årene har jeg prøvet, at eksperimentere med forskelligt indhold som f.eks. abrikosmarmelade og den er jeg faktisk også blevet ret vild med.
Nem og lækker Hindbærroulade
- 23:00
- 8 personer
- Nem
Ingredienser
Dej
- 2 æg
- 125 g sukker
- 65 g hvedemel
- 60 g kartoffelmel
- 2 tsk bagepulver
Fyld
- Hindbærmarmelade
Pynt
- Sukker
- Flødeskum
- Friske hindbær
Tips & Idéer
I stedet for hindbærmarmelade kan fyldet erstates med abrikosmarmelade. Rouladen pyntes med flødeskum og reven abrikos stykker.
Rouladen kan sagtens laves dagen før.
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen og sæt den på 200 grader
- Gør formen klar. (Min måler 30x40 cm.)
- Læg et stykke bagepapir i bunden
- Smør bagepapir med margarine (flydende)
- Pisk æg og sukker i ca 10 min. til det er hvidt
- Bland mel, kartoffelmel og bagepulver sammen og sigt det i dejen
- Vend forsigtigt blandingen i æggene med en dejskraber, til det er helt blandet
- Hæld dejen i formen
- Bages ca. 5-7 min.
- Drys rouladen med sukker
- Læg et stykke bagepapir hen over
- Vend rouladen ud og træk bagepapiret af
- Smør hindbærmarmelade på og rul den. (Kan rulles på den korte og den lange led)
- Rouladen kan også rulles når den er kold, hvis den har været forrullet
- Pynt den med drysset sukker, flødeskum og friske hindbær