Oprettet 18, November 2022
Bentes julecookies
Sprøde julecookies med kanel, kardemomme og hakkede valnødder, pyntet med mørk chokolade, valnødder og striber af hvid smeltet chokolade.



Historien bag opskriften
Dette er en af mine egne opskrifter, som jeg har valgt skulle på bloggen. Jeg har brugt en grundopskriften på cookies, tilsat kanel, kardemomme, hakkede valnødder og pyntet kagerne med lidt mørkt chokolade, valnødder og striber af hvid chokolade.
Personligt synes jeg, at de smager super godt, det håber jeg også, at du synes, når du får dem bagt, de kan fint holde sig i en lufttæt beholder foeret med bagepapir, hvis de altså ikke lige bliver spist med det samme, sådan som de blev her hos os.
Der er rigtig mange muligheder med at lave forskellig smag i cookiesene, jeg har lagt mærke til på Facebook, at der er en bager, der reklamerer med store og mange forskellige slags cookies, de ser meget lækre ud, det kunne være, jeg skulle prøve, at købe nogle af dem.
Bentes julecookies
- 00:45
- 10 personer
- Nem
Ingredienser
Ingredienser
- 150 g mel
- 120 g blødt smør
- 120 g brunt farin
- 1 æg
- 75 g havregryn
- 75 g hakkede valnødder
- 2 tsk kanel
- 2 tsk kardemomme
Pynt
- 100 g mørk chokolade
- 20 hele valnødder
- 100 g hvid chokolade
Tips & Idéer
Du kan bruge stødt nelliker eller allehånde i kagerne sammen med kanel.
Tilsæt hvid, mørk hakket chokolade i dejen i stedet for valnødder.
Fremgangsmåde
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 160 grader
- Pisk det bløde smør hvidt
- Tilsæt brun farin og pisk det til en luftig masse
- Pisk æg i blandingen
- Bland mel, kanel og kardemomme sammen
- Sigt det i blandingen, brug en grydeske til at røre blandingen sammen med
- Hak valnødderne
- Tilsæt valnødderne til blandingen
- Bland dejen godt sammen
- Læg bagepapir på en bageplade
- Sæt dejen på bagepladen med 2 teskeer eller du kan lave kugler af dejen, tryk dem lidt flade
- Bag kagerne ved 160 grader ca 15-17 min, kagerne skal begynde at tage farve
- Kagerne skal være bløde indvendigt og hårde udvendigt, det bliver de først, når de køler af
- Lad kagerne køle af
Pynt/montering
- Smelt den mørke chokolade i mikroovnen, det er det nemmeste
- Kom en passende klat ovenpå kagerne
- Sæt en hel valnød ovenpå
- Smelt den hvide chokolade på samme måde som den mørke chokolade
- Brug en teske, tag hvid smeltet chokolade på skeen og lav nu striberne hen over kagerne