Oprettet 18. August 2021

Æblemuffins med knas

45 min 12 personer

Lækre, smagfulde muffins fyldt med revne æbler, blåbær og toppet med en sprød smuldredej/knas og pyntet med blåbær.

aeblemuffins-kage-blog-kageopskrift-skalvibage-700x1000-v1.jpg aeblemuffins-kage-blog-kageopskrift-opskrift-skalvibage-700x1000-v3.jpg aeblemuffins-kageblog-kageopskrift-kager-skalvibage-700x1000-v2.jpg

Historien bag opskriften

Muffins er en kage, som kan laves på mange forskellige måder, jeg har en bog med 500 forskellige opskrifter på muffins, jeg skal nok lade være med at lægge dem alle på bloggen.

Det er en kage, du kan lave, fryse ned og tage op, når du skal bruge den og det er en kage, du kan bruge som kollega kage, klassens time kage, en kage du kan tage med på farten.

Skal den være mere sund, kan du med fordel erstatte noget af melet med fuldkornsmel.
Det der gør denne muffins lækker og svampet er, at der er tilsat reven æble, måske kan reven pære bruges, det er da værd at prøve.

Æblemuffins med knas

  • 00:45
  • 12 personer
  • Nem
Pin

Justér portioner

12
personer

Dej

  • 300 g hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • ¼ tsk kanel
  • 1 knsp stødte nelliker
  • 115 g brunt farin
  • 1 ¾ dl mælk
  • 2 æg
  • 125 g smeltet og afkølet smør
  • 2 revne æbler uden skræl
  • 155 g blåbær

Smuldredej / knas

  • 5 spsk mel
  • 55 g sukker
  • 35 g havregryn
  • 40 g smør

Pynt

  • Blåbær

Tips & Idéer

Udskift noget af melet med fuldkornsmel.

Brug brombær i stedet for blåbær.

Bageværktøjer

Gratis beregnere der gør din bagning nemmere.

Se alle værktøjer

Fremgangsmåde

Dej

  1. Sæt ovnen på 175 grader og lad den varme op, imens du laver dejen
  2. Alm. ovn eller varmluft? Se omregningen
  3. Læg papirform i en muffinform med 12 huller
  4. Smelt smørret og lad det afkøle
  5. Sigt mel, bagepulver, kanel, nelliker i en skål
  6. Rør brunt farin i
  7. Lav en fordybning i midten
  8. Pisk mælk, æg og smør sammen i en kande
  9. Hæld mælkeblandingen ned i melblandingen i fordybningen
  10. Fold det sammen til det lige er blandet, dejen vil være klumpet
  11. Skræl, del og riv æblerne
  12. Fold de revne æbler i blandingen
  13. Tilsæt blåbærrene og fold dem dejen
  14. Fyld muffinformene ¾ op

Smuldredej / knas

  1. Kom mel, sukker og havregryn i en skål
  2. Del det kolde smør i mindre stykker og gnid det ind i melblandingen, til de fleste klumper er væk
  3. Drys ca 2 tsk af smuldredejen over hver muffins
  4. Pynt med 1 blåbær
  5. Bag dem ved 175 grader i ca 25 min eller til kagerne er gyldne
  6. Lad dem køle af i ca 5 min
  7. Flyt dem over på en bagerist og lad dem køle helt af

Hvad synes du om denne opskrift?

/ 5 — baseret på ratings

Vær den første til at rate denne opskrift.

indtil videre.

Tak for din rating!

Relaterede opskrifter