Oprettet 28, February 2022

Åbne fastelavnsboller

Lækre åbne fastelavnsboller lavet af hjemmelavet wienerbrødsdej med fyld af enten hindbær/sveskemarmelade og pyntet med hvid glasur.

aabne-fastelavnsboller-bage-bageblog-skalvibage-700x1000-v3 aabne-fastelavnsboller-bage-skalvibage-700x1000-v1 aabne-fastelavnsboller-bageblog-kage-bage-skalvibage700x1000-v2

Historien bag opskriften

Hvis jeg skal bestemme hvilke fastelavnsboller, vi skal have herhjemme, bliver det helt sikkert, de fastelavnsboller, der er lavet af wienerbrød, jeg kan rigtig god lide, når de er sprøde og lækre.

Jeg har tidligere lavet en anden fastelavnsbolle af wienerbrød her på bloggen, det er en luksusudgave, den hvor den er fyldt med kagecreme, flødeskum og pyntet med sigtet flormelis.

Denne uges udgave er også lavet af wienerbrødsdej, her er den åben med fyld af sveske/ hindbærmarmelade og pyntet med en hvid glasur.

Jeg var så heldig, at den dag vi skulle tage billeder af dem, havde vi besøg af vores barnebarn Olivia og hun hjalp til med at pynte fastelavnsbollerne med hvid glasur, det var hun både hurtig og skrab til, jeg kunne næsten ikke følge med.

Åbne fastelavnsboller

  • 03:30
  • 18 personer
  • Svær
Pin

Ingredienser

Dej

  • 2 ½ dl mælk
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 500 g mel
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 50 g smør
  • 400 g smør til indrulning

Fyld

  • 100 g hindbærmarmelade
  • 100 g sveskemarmelade

Pynt

  • 100 g flormelis
  • 2-3 spsk kogende vand

Tips & Idéer

Brug evt kagecreme i stedet for marmelade.

Pynt kagerne med kakaoglasur.

Fremgangsmåde

Wienerbrødsdej

  1. Gæren røres ud i den kolde mælk og æggene tilsættes og blandingen røres sammen
  2. Mel, salt og sukker blandes
  3. De 50 g blødt smør tilsættes (hvis smørret er hårdt , giv det 15 sek i mikroovn) og blandingen smuldres sammen
  4. Mælkeblandingen tilsættes og dejen æltes hurtigt sammen, så det lige hænger sammen. Fold dejen sammen til en kugle, den er meget fedtet, brug evt en dejskraber
  5. Dæk dejen med film og sæt den i køleskabet
  6. Bank det kolde smør smidigt på et meldrysset bord med en kagerulle. Dæk smørret med mel, så det ikke hænger fast i kagerullen, fold og bank igen indtil konsistens er som dejen. Smørret skal være ca 15x15 cm stort
  7. Rul dejen ud i en kvadrat der er større end smørret, læg smørret på skrå i kvadraten og bank den let fast til dejen
  8. Fold dejen stramt op omkring smørret, ligesom når du folder en kuvert så smørret er lukket inde i dejen, det skal være helt ud i hjørnerne
  9. 1. rulning: Drys godt med mel på top og bund og udrul forsigtigt til en rektangel hvor længden skal være 3 gange så lang som bredden. F.eks. 20 x 60 cm
  10. Børst dejen fri for overskydende mel, for hvis du ruller melet ind i dejen, bliver kagen tør. Det skal du gøre ved hver eneste udrulning og sammenfoldning
  11. Fold en tredjedel ind over dejen og dernæst den sidste tredjedel oven på. Dejen er nu foldet 1x3. Sæt dejen i køleskab i et kvarter
  12. 2. rulning: det samme som ved 1. rulning, sæt dejen i køleskab i 15 min
  13. 3. rulning: det samme som ved 2. rulning Dejen har nu 27 lag. Læg den i køleskab i 15 min
  14. Del dejen op i 18 stykker a 12x12 cm stykker
  15. Fold hjørnerne ind så de mødes i midten og tryk dem til
  16. Lad dem hæve i 1 til 1 ½ time tildækket
  17. Tryk dejen ned i midten og fyld hindbærmarmelade eller sveskegrød i hullet
  18. Pensl dem med et sammenpisket æg med lidt vand
  19. Bag dem i ovnen ved 190 grader i ca 20 min
  20. Lad bollerne afkøle
  21. Pynt dem med hvid glasur

Relaterede opskrifter